Parterapi

Parterapi

Det sker gentagne gange i ægteskaber og parforhold, at samspillet bliver vanskeligt og konfliktfyldt.

Ingen slipper uden om perioder, hvor man overvejer om det nu egentligt er den rigtige man er blevet gift med.

Allerede efter få års ægteskab, er der mange som oplever konflikt af en sådan grad, at de går fra hinanden . eller seriøst overvejer at gå fra hinanden.

Men der er meget gode muligheder for at det kan blive anderledes – ikke blot tåleligt, men bedre end nogensinde.

Ægteskabet er værd at kæmpe for – og kærligheden kan udvikle sig gennem hele livet. Den person man blev forelsket i, er stadig den samme, selv om konflikterne nu fylder mere end det positive.

Derfor kan kærligheden genopdages og udvikles, ja udvikles gennem hele livet.

Da vi generelt kun kan blive forelsket i en bestemt type, så valg af en ny ægtefælle vil oftest blive et genvalg, med samme vanskeligheder. Så det giver god mening at arbejde på at genopdage kærligheden.

Grundlaget for konflikten er jo ikke konflikterne i sig selv, men fordi det ikke er til at holde ud at være så tæt på et menneske man holder af og så ikke kunne nå vedkommende.