Eftersyn.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Steen Palmqvist, Fuglebakken 18, 8960 Randers. Tlf. 26168090.

palmqvistt@gmail.com

De fleste af os tænker, at terapi er for mennesker som har det svært på den ene eller anden måde - eks. personligt, i ægteskabet eller i familien.

Derfor venter de fleste med at komme, til smerten er så stor, at den ikke længere er til at holde ud.

Det er også vigtigt at søge hjælp, når krisen banker på - men jeg tænker det er lige så vigtigt at forebygge og ikke kun helbrede. Jo før du kommer, desto lettere er det at hele.

Derfor vil jeg gerne opfordre dig som læser på denne hjemmeside at overveje forebyggelse og ikke kun helbredelse. Forebyggelse kan eks. i høj grad redde ægteskaber, inden det går så galt, at det er for sent. Mange konstaterer: "Hvis jeg bare havde vidst, så... - men nu er det for sent."

Det giver derfor god mening at henvende sig for at få et eftersyn - dels på dig selv og dine valg og din adfærd, dels jerers ægteskab og familieliv - men det kan også godt dreje sig om at sætte fokus på de gennerelle valg i livet, så valgene bliver mere bevidste i stedet for at lade tilfældighederne - eller de andre - bestemme.

Så velkommen til et eftersyn - jeg har allerede haft adskillige til samtale, som ikke havde en krise på nogen måde, men kun tænkte forebyggelse - og det blev en rigtig god og udbytterig oplevelse for dem alle.