Moderne børneopdragelse 
Gennem de første leveår møder barnet mange forskellige følelsesmæssige oplevelser, som alle sætter større eller mindre spor i barnet. De største spor sætter forældrene. Gennem dem lærer barnet, hvordan det skal håndtere følelser og hvilke pædagogiske måder, der er mest befordrende. Inden for de første 7 år dannes grundlaget for barnets personlighed og livsopfattelse. Moderne børneopdragelse handler derfor om både at sætte grænser og give barnet lov til at udvikle sin egen identitet under trygge rammer.
Teenagere i familien 
En af de helt store oplevelser for forældre er, når børnene kommer i puberteten. Her er der virkelig mulighed for at lære noget nyt, både for teenageren og forældre. Ofte bliver det imidlertid en konfliktfyldt oplevelse, som skaber usikkerhed hos såvel teenageren som forældre. Hvordan sikrer vi, at denne periode bliver positiv og inspirerende, så begge parter ikke ender i "trodsalderen?"
“Så flyt dog hjemmefra.!”
Det er meget almindeligt, at de store børn bliver boende hjemme, under en videregående uddannelse. Det synes både fornuftigt og hyggeligt - og er billigt for den studerende. Men hvad sker der egentligt med et ægtepar og deres relation, med store børn i huset - og hvad sker der når en voksen søn/datter, flytter lige hjemmefra og ind i sin egen familie?
De voksne børn 
Når efterskolen er slut, er der mange børn, der igen flytter hjem, medens de tager en videregående uddannelse. Dels er de endnu ikke fyldt 18 år, dels er det både billigere og lettere. Konsekvensen er imidlertid ofte, at det skaber konflikt og frustration i familien, ligesom der er fare for, at de kiler sig ned mellem ægtefæller. Men hvornår skal de unge egentligt selv stå på egne ben? Er det i orden at "smide" dem ud. Kan det mon være til alles bedste at lade dem klare sig selv?
På vej mod fremtiden
Når et barn fødes, ønsker alle, at det må få den bedste fremtid - ikke mindst forældrene er parate til at ofre hvad som helst, for at sikre deres børns fremtid. Derfor er det vigtigt at finde ud af, hvad der egentligt danner grundlag for, at børn kan få det allerbedste afsæt ud i livet - den positive relation, hvor barnet bliver set, hørt, anerkendt og får en følelse af at være nødvendig, skaber dette solide fundament.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Børn, behov og begrænsning.

Et barn er et fantastisk helstøbt skaberværk – men som skal formes, for at klare livets mange udfordringer.

Grundlaget er en balance mellem at opfylde behov, sætte grænser - og anerkendende relationer – alt sammen passet ind i et ægteskab, som ofte er fortravlet – og selv er udfordret af livet.

 

 

Mit nummer i søskenderækken.

Forældre forsøger at opdrage deres børn ens. Men egentligt er det en misforståelse, at børn skal opdrages ens - og egentligt lykkes det aldrig.

En af de større opdragelsesfaktorer er, hvilket nummer man er i søskenderækken. Der er således stor forskel på selvbilledet om man er vokset op som nummer ét eller som nummer tre. Men hver plads i familien, har sin helt egen udfordring, som det er vigtigt at afkode som forældre.